Hvad er Stockholm-syndromet? Oprindelse og psykologisk forklaring
Stockholm-syndromet er et psykologisk fænomen, hvor gidsler eller voldsofre udvikler en uventet sympati, alliance og følelsesmæssig loyalitet over for deres overgribere. Fænomenet fik sit navn efter det dramatiske bankrøveri på Norrmalmstorg i Stockholm i august 1973.
Det historiske drama på Norrmalmstorg (1973)
Den 23. august 1973 trængte Jan-Erik Olsson ind i Kreditbanken på Norrmalmstorg i Stockholm og tog fire bankansatte som gidsler i bankboksen i seks dage. Under forløbet opstod der en besynderlig dynamik: Gidslerne begyndte at se røverne som deres beskyttere mod politiet, og efter befrielsen nægtede flere af dem at vidne mod deres bortførere. Den svenske kriminolog og psykiater Nils Bejerot navngav efterfølgende tilstanden som 'Stockholmssyndromet'.
Den ubevidste overlevelsesmekanisme
Psykologer forklarer tilstanden som en ekstrem forsvarsmekanisme i situationer med overhængende livsfare og total afmagt:
- Overlevelsesinstinkt: Offeret identificerer sig med gerningsmanden for at mindske risikoen for vold.
- Forstørrelse af små venligheder: Når en person, der har magt til at slå dig ihjel, giver dig et tæppe eller vand, opfattes det som grænseløs godhed.
- Isolation fra omverdenen: Offeret ser udelukkende situationen gennem gerningsmandens verdensbillede.